Vidunderlige Rom

Jeg har lige tilbragt fire skønne dage i vidunderlige Rom. Min rejseledsager og jeg "nuldrede rundt" hånd i hånd, og fik set næsten det hele. Man kan ikke ønske sig en bedre rejseoplevelse af Rom end at se byen igennem øjnene på en person som nærmest har fotografisk hukommelse og kan huske alt fra gymnasietidens "Oldævl" og på spadsereturene fortæller røverhistorier om de gamle Romerske kejsere og om deres skønne by. Vi hyggede over vores middage og vi tilbragte skønne nætter på et dejligt hotel. Vi boede centralt, og når man gør det, kan man uden vanskeligheder spadsere til stort set alt hvad der er værd at kigge på i Rom. Fra vores tagterrasse havde vi udsigt til Colosseum, til Altare Della Patria – den der store hvide, ikke så kønne tingest som Mussolini opførte og til Peterskirken som lå lidt længere væk end de andre seværdigheder. Vi boede ca. 8 min. gang fra Trevifontænen og måske 10 - 12 min. gang fra Pantheon og Piazza Navona.

Der er – hold på hat og briller – 12.000 restauranter i Rom og hold da helt op hvor man spiser godt og til en forholdsvis fornuftig pris på rigtig mange af dem. Vi tjekkede mange menuer og priser før vi besluttede os og vi blev ikke skuffede. Ej heller var der noget at udsætte på kaffen, mmmm jeg elsker en god kop kaffe og det kan Rom virkelig præstere. Ligesom de har et vildt udvalg af likører og som min ledsager en aften sagde "Man ved man er i Italien når likøren er større end kaffen" – se selv:

Jeg undrer mig over én ting; hvordan er det lige at Romerinderne holder sig så slanke, med det kæmpestore udbud af pasta og sukkersøde kager, som denne fantastiske by byder på alle vegne? Jeg har med misundelse vandret gennem Roms gader og beundret disse smukke kvinder, og har samtidig underet mig over fraværet af fitnesscentre? Alle, som har været i Rom ved at en størrelse 38 i Danmark læner sig op ad en størrelse 44 i Italien – pyha, ja jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg klipper altså mærket ud hvis der står 44 i nakken.

Jeg kunne uden vanskeligheder være gået fuldkommen amok i shopping. Alle vegne man bevæger sig i Rom er der butikker, det være sig kjolebutikker, eller skjorter og slips til mænd, eller skobutikker, jamen stort set alt hvad hjertet begærer men Via del Corso er nok den mest koncentrerede shoppegade med masser af butikker, som rent økonomisk er til at komme i nærheden af og vinkelret på den, er Via Dei Condotti, den eksklusive gade med butikker fra stort set alle de store modehuse. Via Dei Condotti leder på smukkeste vis direkte fra Via del Corso og op til den spanske trappe.

I Via Dei Condotti ligger en taskeforretning Francesco Rogani og hvilken en taskeforretning – ohhhhh my god!!!! Jeg var nærmest ved at besvime af fryd da jeg trådte derind – der var tasker i alle farver og rigtig mange størrelser og udformninger. Jeg vidste jeg ønskede mig en taske, på flyet herned havde jeg sagt til min rejseledsager at hvis jeg skulle købe noget, jeg er p.t. på et ret skrabet budget, skulle det være en ny sort skuldertaske som jeg har brug for, og nu da jeg stod midt i dette slaraffenland blev jeg fuldstændig handlingslammet. Damerne derinde er tydeligvis på en form for provision, og to af dem havde på et tidspunkt en lille diskret kamp om mig – dog ikke mere diskret end at jeg opdagede det. For at føje spot til skade, viste det sig at de havde et yderst fordelagtige tilbud på to tasker til en meget reduceret pris, men jeg havde knap råd til en og brugte nogle timer til at tænke over sagen. Jeg endte at smide al fornuft overbord og købe denne skønne pink taske. Den er lidt SATC synes du ikke?

Impulskøb

I dag da jeg var ude og handle faldt jeg, i Netto, over tre vældig søde melaminkander i ministørrelse. Den største er pink og omtrent på størrelse med en gammeldags tekop, den mellemste er lyslilla og den mindste er lysegrøn. Faktisk ved jeg overhovedet ikke hvad jeg skal bruge dem til og da jeg cyklede hjem med kanderne i indkøbsposen fortrød jeg lidt at jeg havde købt dem. Ikke fordi de var dyre, for det var de slet ikke og jeg undrede mig lidt over hvorfor og hvorfra jeg fik den følelse af at have gjort noget forkert.

Pludselig gik det op for mig i al sin lysende enkelhed! For lidt over halvandet år siden gik mit parforhold i stykker. Parforholdet til manden jeg troede jeg skulle dele resten af mit liv med og jeg var et vrag i rigtig lang tid. Vi flyttede sammen med hver vores bohave som skulle flettes sammen, vores smag var helt forskellig og jeg følte mig presset til at skille mig af med rigtig mange ting som repræsenterer mig og min person, langt flere ting end jeg føle var nødvendigt. Selv gamle minder som var pakket væk i kasser – for som han sagde, han ønskede ikke at finde dem ved et tilfælde. Jeg smed dem væk, han var jo vigtigere for mig end min fortid og nu har jeg hverken mine memorabilia eller ham i mit liv.

For at gøre en lang historie kort…. han ville have hadet kanderne. Af flere årsager, de er farverige, jeg havde egentlig ikke brug for dem og de er velsagtens lidt fjollede, men de er kønne og søde og det var derfor jeg købte dem til mit køkken. Den pink kan bruges til mælk på kaffebordet i have og jeg er ret sikker på at jeg nok skal finde noget at bruge dem alle tre til. Jeg ønsker ikke at lyde som en gammel sur heks, man det er mit liv, mit hjem og ingen mand får nogen sinde lov til at gøre den slags mod mig igen.

Her er de farverige kønne kander: