Poach Pods

Jeg elsker pocherede æg, en omgang Eggs Benedict og jeg er lige ved at besvime af fryd. Men har du nogensinde prøvet at pochere æg? Du godeste what a mess! Efter adskillige forsøg er det lykkedes mig at lave enkelte pocherede æg som godt nok ikke ligner noget The Domestic Godess Nigella Lawson har frembragt, de var dog spiselige men åhhh så besværlige at lave.

Jeg har lige været i London og når jeg rejser køber jeg altid nogle at de uhyrlige dyre glittede magasiner som jeg bare æææælsker at svælge i. I London er de heldigvis knap så dyre. For at gøre en lang historie kort, købte jeg i London et eksemplar af Good Housekeeping og deri faldt jeg over en annonce for noget som kaldes Poach Pods og igen var jeg ved at besvime af fryd, se lige her:

Ud fra billedet kan I sikkert godt se hvad meningen er. Hvis ikke, findes der en demo-video på på Lakelands hjemmeside hvor selv samme Poach Pods kan købes for kun £4,99 - i skrivende stund ca. kr. 43,- pr. stk. Oveni kommer selvfølgelig forsendelsesomkostninger.

Lakeland - the home of creative kitchenware 

Jeg kan næsten ikke vente til jeg får mine og skal til at lave de mest perfekte pocherede æg.

Tidslommer

De er så små at man næsten ikke lægger mærke til dem, men prøv at sammenlægge alle de minutter, som du bruger på at vente på aftaler, sidde fast i trafikken eller andet af den slags, og du vil opdage hvor meget tid der bare ligesom siiiiiver væk. Svaret er mikro-opgaveløsning, eller micro-tasking. Mens du venter på toget kan du bestille tid hos frisøren. Du kan f.eks. vande blomster, parre sokker, eller fjerne fingeraftryk fra væggene mens du er sat på hold og afventer betjening pr. telefon.

Det betyder ikke at du ikke kan tænde for dit tv og slappe af i sofaen siger psykoanalytiker David Lewis grundlægger af The Mind Lab (www.themindlab.org) men hvis du vil slappe af, skal du gøre det bevidst så du ikke ender med at slå tiden ihjel, men snarer bruger den kostbare tid konstruktivt. Det er bestemt konstruktivt at slappe af, så længe man altså gør det bevidst.

Vi skulle jo nødigt ende som denne stakkels zebra…......

Er almindelig dannelse, høflighed og hensyntagen mon stendød? En lille bøvs om adfærd i det offentlige tranporthelvede.

Egentlig er jeg ikke nogen sur kælling, selvom det næste jeg skriver godt kan give læseren det indtryk. For nylig er min arbejdsplads flyttet og jeg har nu forholdsvis meget transport frem og tilbage, med hhv. bus, s-tog og metro eller kystbanetog. Ak ja, jeg som havde 7 min. på cykel, har nu minimum 1 time og 10 min. HVER VEJ!!! Inden firmaet flyttede, havde jeg ingen problemer med at skulle arbejde i Ørestaden i et nyt, supermoderne state-of-the-art hus, men efter at have været afhængig af offentlig transport og efter at have bevidnet folks almindelige mangel på pli, høflighed, dannelse og hensyntagen når de færdes i bus, tog og metro, på fortove, perroner, i fodgængertunneler, på trapper og rulletrapper, i kun to uger, bliver jeg mere og mere frustreret og indebrændt.

At DSB og Banestyrelsen selv fucker tingen rimelig meget op lige p.t. vil jeg slet ikke komme ind på. Det er der så mange andre der gør og i bund og grund mener jeg måske også at hvis vi og vores medmennesker ville genindføre noget hensyntagen til hinanden og lidt helt almindelig god opførsel, ville problemet automatisk blive mindre.

Vi har sgu da højrekørsel i dette land! Hvorfor er det så så svært at holde til højre når to mennesker skal passere hinanden? Hvorfor er det, at når et tog læsser en bunke mennesker af på en station, er det nærmest en fysisk umulighed at bevæge sig i mod strømmen af passagerer, som har forladt toget og strømmer ned eller op ad trappen. De strømmer som lemminger uden tanke for fodgængere som kommer i mod dem og som skal nå det tog de lige er ankommet med. Hvis jeg holder til højre og du også gør det, guess what…. Så tror jeg vi passerer hinanden uden problemer. Get my drift?? Hvis du og jeg kan gøre det, kan alle andre også gøre det.

Hvor blev almindelig dannelse, høflighed og hensyntagen af? I bussen sidder en teenager med sin vadsæk på tværs af to sæder og fylder det hele. Han er en rimelig klein knægt men han fylder meget. Jeg spekulerer på om hans forældre aldrig har irettesat ham, om han er et af de der curlingbørn som er opdraget til at alle andre er til for dem. Jeg skal lige understrege at bussen var rimelig proppet, alligevel havde ingen gjort krav på den siddeplads han lagde beslag på ud over den hans bagdel var placeret på, dvs. indtil jeg bad ham flytte sin taske så jeg kunne bemægtige mig pladsen. Han gloede surt på mig og tog vrangvilligt sin taske og han gjorde absolut sit bedste for at jeg ikke skulle få mere end maks. ¾ af sædet – ydermere stak han mig i ribbenene med sin albue når han skiftede numre på sin iPod – Møgunge!! Egentlig burde det være forældrene jeg skulle være sur på, da det tydeligvis er dem, som ikke har gjort deres arbejde ordentligt.

Jamen altså!!!! Den opmærksomme læser fornemmer sikkert at jeg i skrivende stund vender det hvide ud af øjnene og jo da, jeg har flere historier fra Københavns offentlige transporthelvede. Nørreport Metrostation er efter min mening underdimensioneret, der skal rigtig mange mennesker igennem hver dag. Som nævnt ovenfor holder ingen til højre og de fleste kan ikke finde ud af at flytte deres legemer ud og ind af metrotoget i en passende hastighed, nææ først står man i vejen for udstigende passagerer, derefter bevæger man sig zombie-agtigt og slæbende langsomt ind i toget, her stopper man så op lige inden for døren og bliver stående mens man overvejer om man skal gå til højre eller venstre. Imens står der passagerer på perronen som ikke kan stige ind i toget og rigtig mange kommer ikke med det tog de gerne ville og som ellers var halvtomt, ene og alene fordi ingen tager hensyn til at alle gerne vil med toget – nææ nej, nu er jeg jo kommet med så er alt andet da lige meget. Ude på perronen står en kødrand af mennesker frustreret tilbage og ser til mens dørene lukker og toget kører. Toget skal jo af sted, køreplanen skal holdes og hvis passagererne ellers bare ville skynde sig lidt og gå til side, ville problemet sandsynligvis blive langt mindre.

Min mission med dette lidt sure opstød er, at få Københavns eller måske rettere hele Danmarks befolkning til at vågne op og tage lidt ansvar, vis hensyn og gør en forskel. Hjælp moderen med barnevognen, rejs dig for ældre måske gangbesværede medpassagerer. Lad være med at fylde det hele med din baggage, du har jo ikke indløst billet til din taske vel? Og hold for guds skyld til højre, eksempelvis ville tunnelen og trapperne på f.eks. Lyngby Station blive langt mere fremkommelige hvis du holder til HØJRE!!! Det kan da ikke være så svært!

Til sidst bliver jeg nødt til at tilføje at jeg synes at metroen faktisk fungerer ret godt, det er jo ikke dens skyld at passagererne er nogle ubetænksomme drys og selvfølgelig vil der være tekniske problemer ind i mellem.

Lad os nu blive færdige med den evindelige tunikamode

Kors hvor er jeg dog træt af tunikamoden. Er der mon nogen som kan fortælle mig hvad det charmerende og feminine er, ved på slående vis at ligne et telt og et villatelt oven i købet. De eneste kvinder der efter min mening kan bære en tunika, er superslanke kvinder uden ret meget barm så stoffet falder lige ned og ikke ligner forteltet til villaen. Meget få tunikaer er klædelige og de fleste kvinder som bærer dem har en ganske nydelig figur som de skjuler. Næææh må jeg bede om kjoler i den figursyede stil, de såkaldte pencilkjoler eller nederdele. Jeg har det man kalder timeglasfigur, dvs. at jeg har en smal talje og brede hofter

Der er bare det problem ved pencilkjoler at de er svære at finde og at minimum 50 % af disse kjoler er designet til at ligne noget man ser på hjemmesider hvor man også køber beklædning i spandex, lange støvler og piske, så behøver jeg vist ikke at sige mere. De resterende 50 % koster med ganske få undtagelser en arm, et ben og både en jetjager og en bondegård.:

Den meget smukke sorte og cremefarvede kjole er fra Antonio Berardi og koster…. hold fast 8.145 DKK

Den sorte er meget enkel, den er i silke og helt uden falballader men den koster den nette sum af 13.085 DKK.

Den brune er en undtagelse fra reglen, den kunne købes på Paper Doll og kostede 102 dollars, hvilket i skrivende stund vil sige 588 DKK. Den kan tilsyneladende ikke længere købes og det er da også tvivlsomt om det amerikanske firma overhovedet behandler ordrer fra det store udland. Ofte finder jeg ud af at det gør de ikke, hvilket er rimelig meget ØV. Den var ellers kommet i min indkøbskurv, det er sikkert og vist.

Karen Millen har faktisk pencilkjoler som er mere rimelige i prisen, de ligger for det meste på omkring 2.000 DKK og kan nogle gange fås til meget rimelige priser på udsalg. De er dog lige i overkanten hvad pynt angår, i hvert fald hvis man leder efter kjoler til arbejds- / hverdagsbrug.

De fleste bukser jeg prøver flaner i ryggen når de passer over bagdelen og det er selvfølgelig fordi min bagdel også strutter en del og det er jeg selvfølgelig ikke ked af. Alle siger jo "jamen det er jo det mænd bedst kan lide" og hvem vil ikke gerne beundres af det modsatte køn og det er da også det jeg oplever fra mænd, men hvorfor er der så lige så mange designere som tilsyneladende tror at kvinder er nogle indtørrede pinde uden hverken barm, bagdel eller hofter? Faktisk var jeg forleden ude for en mand som syntes at min lille topmave var sexet - OK det overskred måske også mine grænser - jeg er jo glad for talje, hofter og bagdel men den lille topmave.... not so much ;o)

Jeg beundrer kvinder som Beyoncé og Jennifer Lopez, jeg ved selvfølgelig godt at de er usædvanlige smukke repræsentanter for vores køn, udover at de har timeglasfacon. Personligt tror jeg at mange danske kvinder faktisk har figurer som minder om disse to smukke kvinders, men de tør ikke klæde sig så figuren kan ses og de ved sandsynligvis ikke engang selv at deres figur egner sig fortrinligt til pencilkjoler – de skal jo ikke sidde så stramt at de er ved at sprænges, men det at stoffet følger figuren og særligt hvis designet er med lidt høj talje og kjolen går til ca. lige over eller midt på knæet, er det meget smukt.

Se denne artikel fra Daily Mail - meget tankevækkende:

Kære medsøstre lad os gå i krig mod den uformelige mode og lad os vise verden at vi er kvinder og at vi er stolte af det. Kom ud af busken, vær stolt af dig selv, du er smukkere og mere veldrejet end du selv tror – I know you've got it – so go and flaunt it!

Så kommer bare problemet med at finde disse skønne kjoler og nederdele. Skulle der sidde nogle derude som ved mere om den slags end jeg, vil jeg være meget taknemmelig for et praj om hvor jeg skal shoppe kjoler i fremtiden, uden at blive fuldstændig ruineret.

Vidunderlige Rom

Jeg har lige tilbragt fire skønne dage i vidunderlige Rom. Min rejseledsager og jeg "nuldrede rundt" hånd i hånd, og fik set næsten det hele. Man kan ikke ønske sig en bedre rejseoplevelse af Rom end at se byen igennem øjnene på en person som nærmest har fotografisk hukommelse og kan huske alt fra gymnasietidens "Oldævl" og på spadsereturene fortæller røverhistorier om de gamle Romerske kejsere og om deres skønne by. Vi hyggede over vores middage og vi tilbragte skønne nætter på et dejligt hotel. Vi boede centralt, og når man gør det, kan man uden vanskeligheder spadsere til stort set alt hvad der er værd at kigge på i Rom. Fra vores tagterrasse havde vi udsigt til Colosseum, til Altare Della Patria – den der store hvide, ikke så kønne tingest som Mussolini opførte og til Peterskirken som lå lidt længere væk end de andre seværdigheder. Vi boede ca. 8 min. gang fra Trevifontænen og måske 10 - 12 min. gang fra Pantheon og Piazza Navona.

Der er – hold på hat og briller – 12.000 restauranter i Rom og hold da helt op hvor man spiser godt og til en forholdsvis fornuftig pris på rigtig mange af dem. Vi tjekkede mange menuer og priser før vi besluttede os og vi blev ikke skuffede. Ej heller var der noget at udsætte på kaffen, mmmm jeg elsker en god kop kaffe og det kan Rom virkelig præstere. Ligesom de har et vildt udvalg af likører og som min ledsager en aften sagde "Man ved man er i Italien når likøren er større end kaffen" – se selv:

Jeg undrer mig over én ting; hvordan er det lige at Romerinderne holder sig så slanke, med det kæmpestore udbud af pasta og sukkersøde kager, som denne fantastiske by byder på alle vegne? Jeg har med misundelse vandret gennem Roms gader og beundret disse smukke kvinder, og har samtidig underet mig over fraværet af fitnesscentre? Alle, som har været i Rom ved at en størrelse 38 i Danmark læner sig op ad en størrelse 44 i Italien – pyha, ja jeg ved ikke hvordan du har det, men jeg klipper altså mærket ud hvis der står 44 i nakken.

Jeg kunne uden vanskeligheder være gået fuldkommen amok i shopping. Alle vegne man bevæger sig i Rom er der butikker, det være sig kjolebutikker, eller skjorter og slips til mænd, eller skobutikker, jamen stort set alt hvad hjertet begærer men Via del Corso er nok den mest koncentrerede shoppegade med masser af butikker, som rent økonomisk er til at komme i nærheden af og vinkelret på den, er Via Dei Condotti, den eksklusive gade med butikker fra stort set alle de store modehuse. Via Dei Condotti leder på smukkeste vis direkte fra Via del Corso og op til den spanske trappe.

I Via Dei Condotti ligger en taskeforretning Francesco Rogani og hvilken en taskeforretning – ohhhhh my god!!!! Jeg var nærmest ved at besvime af fryd da jeg trådte derind – der var tasker i alle farver og rigtig mange størrelser og udformninger. Jeg vidste jeg ønskede mig en taske, på flyet herned havde jeg sagt til min rejseledsager at hvis jeg skulle købe noget, jeg er p.t. på et ret skrabet budget, skulle det være en ny sort skuldertaske som jeg har brug for, og nu da jeg stod midt i dette slaraffenland blev jeg fuldstændig handlingslammet. Damerne derinde er tydeligvis på en form for provision, og to af dem havde på et tidspunkt en lille diskret kamp om mig – dog ikke mere diskret end at jeg opdagede det. For at føje spot til skade, viste det sig at de havde et yderst fordelagtige tilbud på to tasker til en meget reduceret pris, men jeg havde knap råd til en og brugte nogle timer til at tænke over sagen. Jeg endte at smide al fornuft overbord og købe denne skønne pink taske. Den er lidt SATC synes du ikke?

Impulskøb

I dag da jeg var ude og handle faldt jeg, i Netto, over tre vældig søde melaminkander i ministørrelse. Den største er pink og omtrent på størrelse med en gammeldags tekop, den mellemste er lyslilla og den mindste er lysegrøn. Faktisk ved jeg overhovedet ikke hvad jeg skal bruge dem til og da jeg cyklede hjem med kanderne i indkøbsposen fortrød jeg lidt at jeg havde købt dem. Ikke fordi de var dyre, for det var de slet ikke og jeg undrede mig lidt over hvorfor og hvorfra jeg fik den følelse af at have gjort noget forkert.

Pludselig gik det op for mig i al sin lysende enkelhed! For lidt over halvandet år siden gik mit parforhold i stykker. Parforholdet til manden jeg troede jeg skulle dele resten af mit liv med og jeg var et vrag i rigtig lang tid. Vi flyttede sammen med hver vores bohave som skulle flettes sammen, vores smag var helt forskellig og jeg følte mig presset til at skille mig af med rigtig mange ting som repræsenterer mig og min person, langt flere ting end jeg føle var nødvendigt. Selv gamle minder som var pakket væk i kasser – for som han sagde, han ønskede ikke at finde dem ved et tilfælde. Jeg smed dem væk, han var jo vigtigere for mig end min fortid og nu har jeg hverken mine memorabilia eller ham i mit liv.

For at gøre en lang historie kort…. han ville have hadet kanderne. Af flere årsager, de er farverige, jeg havde egentlig ikke brug for dem og de er velsagtens lidt fjollede, men de er kønne og søde og det var derfor jeg købte dem til mit køkken. Den pink kan bruges til mælk på kaffebordet i have og jeg er ret sikker på at jeg nok skal finde noget at bruge dem alle tre til. Jeg ønsker ikke at lyde som en gammel sur heks, man det er mit liv, mit hjem og ingen mand får nogen sinde lov til at gøre den slags mod mig igen.

Her er de farverige kønne kander:

Farvechart for kjolebestilling

Stofblomster på pude

Åhhh wauuuuw!! Se lige hvad jeg fandt. Den fedeste tutorial som viser hvordan man lave de sødeste stofblomster. Disse stofblomster bliver her syet på en pude, men jeg er ret sikker på at de kan sys på næsten hvad som helst. De kan fremstilles i alle størrelser og farver og i alle mulige stoffer, som nok bare ikke skal være for kraftige. Det er sikkert og vist, at jeg straks jeg har et øjeblik til overs til at hente symaskinen frem (er desværre ikke så heldig at have nok m2 til at have den stående fremme og syklar) så skal jeg eksperimentere med stofblomster i alle afskygninger og vil naturligvis fremvise resultatet her, også selvom det ikke skulle blive helt lige så smukt som puden nedenfor.

Ind i mellem, når jeg surfer nettet for inspiration, bliver jeg ført ad veje og ender på sider som jeg næsten ikke kan finde igen når jeg gerne vil. Jeg fandt heldigvis ophavskvinden til denne smukke pude. Hun hedder Vanessa og har mange flere interessante turorials på sin side (hendes tutorials er på engelsk og når/hvis jeg får tid vil jeg oversætte til dansk).

Besøg hendes side her: V and Co.

Ihhhh hvor jeg glæder mig til at eksperimentere. God fornøjelse til dig.

Pyha sikke en dag

Så så man lige mig lørdag morgen kl. 8.30……. Riiiiiiing…. Mor er i telefonen, hun siger ”hvad tid var det lige du skulle mødes med veninderne til brunch”? ”Øhhhh kl. 11.00 var det da vist”, jeg havde jo sat vækkeuret på snooze et par gange og var rimelig søvndrukken. ”Nååååå” sagde hun ”jeg synes du sagde kl. 10.00 da vi talte sammen i går”, ”Neeeejjjjiiii det tror jeg bestemt ikke” Kors i hytten! Jeg må hellere checke kalenderen. Fumle fumle ud af sengen med mor i røret, i klemme mellem hage og skulder, fiske kalenderen frem fra arbejdstasken og slå op. For fanden da, hun havde jo ret min mor. ”MOOAR jeg ringer til dig senere, jeg har travlt DET ER KL. 10.00 jeg skal være på Sønder Boulevard!!!!!”.

Pyyyyhaa, sætte vand over til kaffe, kan ikke forlade huset uden en kop kaffe. På badeværelset, i tøjet, drikke kaffen ved toiletbordet mens jeg make-upper og forsøger at komme til at se nogenlunde frisk ud og bare en lille smule opvakt – hmmm hård opgave denne morgen.

Af sted til stationen i pisse-øse-regnvejr, på cykel med paraply. Kun for at finde ud af at der ikke kører tog ARGH %&¤#*!!!!! Næh nej ikke et eneste S-tog før om TO UGER!!!! Sporet skal bygges om. Nå, vente i 10 minutter på en S-togs-bus som skal kører alle passagerer fra Holte til Gentofte, med stop på alle stationer derimellem. Endelig springer jeg på S-toget i Gentofte kl. ca. 10.10 – ”Glitterfisserne” har fået besked om at jeg er forsinket. Øver mig på vejen i at trække vejret dybt, og i at tænke positive tanker. Ved jo godt at jeg ikke kan gøre noget og at det ikke tjener til noget godt at blive hysterisk og uhøflig overfor intetanende, søde og rare fremmede. Havde heldigvis husket mit headset til mobilen og kunne lytte til Mads og Monopolet. Ahhhh det hjalp og da jeg endelig dukkede op på Café Dyrehaven på Sønder Boulevard, hvor Glitterfisserne var godt i gang med deres Eggs Benedikt og jeg kunne kaste mig over en latte, sænkede freden og lykken sig atter over mig.

Fra Café Dyrehaven gik vi på luksusloppemarked i Øksnehallen – Joooooh der var da ind i mellem nogle spændende ting og sager, men jeg var måske en anelse skuffet. Jeg længes dybt og inderligt efter Notting Hill på en lørdag formiddag – se det er lykken. Da vi blev trætte af lopperne, var det efterhånden blevet cocktail-tid og hvis der var noget arrigskab tilbage i mig, blev det fuldkommen udslettet af, først en Mojito Royal og dernæst en Straberry Daiquiri – Mmmmmm!!!!

Tak kære Glitterfisser, for nogle hyggelige og sjove timer i jeres selskab.

Billeder "Side by Side"

Når du uploader billeder til din blog, kan du vælge at placer dem til venstre, til højre eller i midten. Hvis du ønsker at indsætte to billeder ved siden af hinanden, er det bedst at bruge en tabel med en række og to kolonner. Du kan dernæst indsætte et billede i hver celle. Se eksemplet nedenfor:

CELLE 1

CELLE 2

HTML-koden til denne lille tabel er:

<table border="1" style="width: 150px;"><tbody><tr><td>CELLE 1</td><td>CELLE 2</td></tr></tbody></table>

Du kan nu kopiere den genererede html-billedkode ind i stedet for henholdsvis CELLE 1 og CELLE 2 og herefter udgive dit indlæg.

It works like a charm! God fornøjelse.

Omplacering af billeder i Blogger

Når man indsætter et billede i sin blog, vil billedet altid placere sig øverst i blogindlægget, hvorfor det er nødvendigt at flytte koden til den placering man ultimativt ønsker.

Jeg foreslår derfor at du, hver gang du ønsker at indsætte et billede, hopper op i toppen af blog-editoren (i HTML fanebladet) og indsætter et par linjeskift foran den allerførste linje. Foran disse linjeskift indsætter du så dit billede og angiver om det skal placeres til venstre, til højre eller i midten og overfører billedet til indlægget.

Du kan nu markere hele billede-koden, klippe den ud fra toppen af dit indlæg og hoppe dertil i indlægget hvor du ønsker billedet. Indsæt billedet og vupti billedet burde nu være placeret præcis der hvor du ønsker det.

A BIG pile of OLD

Når man er i tyverne lyder det ikke sandsynligt når en ældre person fortæller, at trods det efterhånden grå og rynkede ydre, findes der stadig en ung sjæl indeni. Det lyder bare ikke særlig troværdigt når en kvinde med blåt hår siger, at der stadig bor en 18-årig pige i hendes hoved.

Men ak – det er begyndt at gå op for mig at det sikkert er rigtigt at det er sådan. Godt nok er mit hår hverken gråt (gud velsigne L'Oreal) eller blåt endnu, men rynkerne er begyndt at spinde sit væv ved mine øjne og, må jeg desværre indrømme, andre steder på min krop. Ligesom jeg godt kan mærke at mit syn også er begyndt at bære et vist præg af fremskreden alder. Det er sgu lidt svært at bevare optimismen når man føler sig som "a big pile of old" og man må konstatere at "it's all going south".

OK – vi bliver alle ældre og når det kommer til stykket er alternativet jo heller ikke acceptabelt vel! Så summa summarum, må vi vist hellere se at få fundet en måde at affinde os med det. Faktisk tror jeg at det kan virke decideret foryngrende at have affundet sig med det, men hvordan gør man lige?? 

Jeg føler mig altid yngre og friskere når jeg har gjort noget godt for mig selv, f.eks. når jeg har givet mig selv en lille spa-oplevelse hjemme i mit eget badeværelse, sådan med exfolierende shower gel over hele kroppen, fodbad og lækker fod creme, ansigtsmaske og i det hele tager lidt lækker sund mad – lidt men godt. Den bedste foryngrelseskur jeg kender er dog alligevel god sex, masser af det og masser af latter og gode oplevelser generelt.

Jeg har lige haft et par dejlige dage med den slags indhold og jeg må indrømme at lige nu føler jeg mig ikke som "a big pile of old". Næste gang den følelse kommer snigende, arrangerer jeg igen noget selvforkælelse – det hjælper nemlig!

Til slut vil jeg bare sige; se på disse to fantastiske kvinder, Susse Wold bliver 72 til november og Jane Fonda bliver 73 til december. Kald mig bare naiv, men jeg vælger at tro de ældes naturligt og med ynde.

Bytte-tøj-party en klar win-win situation

Har du nogen sinde deltaget i et bytte-tøj-party? Hvis ikke kan jeg varmt anbefale at du prøver det. Jeg kender rigtig mange kvinder som jeg gennem årene har lært at kende i forskellige sammenhænge. Fra ungdomsårene, arbejdspladser og fra fritidsbeskæftigelser. Og selvom jeg ikke tidligere har blandet de forskellige grupper særlig meget, har disse kvinder noget til fælles og jeg tør næsten æde min dørmåtte på at du også har det sådan.

Mon der findes en kvinde i denne verden som aldrig har begået et fejlkøb og mon der findes nogen som ikke har noget hængende i skabet som burde være returneret eller byttet men som aldrig fik det gjort.

Nej vel! Det er netop lige disse ting vi medbringer til vores bytte-tøj-parties. Det og så ting vi sjældent har gået i eller ved at vi aldrig mere kommer til at gå i igen. Det være sig tøj, sko, tasker, smykker, ligesom det kan være tørklæder og make-up m.m.

I søndags var vi 15 kvinder samlet i min lille lejlighed. Der var kvinder fra flere af mine forskellige bekendtskabskredse, flere havde aldrig mødt hinanden før. Der var kvinder i alle størrelser, nogle havde taget deres teenage døtre med – de var vist ind i mellem lidt flove over voksne kvinders opførsel men jeg tror de havde det sjovt. Der var tøj overalt – på spisebordet, i sofaen, det hang på bøjler på dørene og der var stillet et nogenlunde ok helspejl op så vi kunne vride og dreje os og forsøge at undgå at slæbe ting med hjem som i virkeligheden ville have klædt en anden meget bedre.

Priserne er ganske lave, f.eks. fik jeg to silkekjoler, en anden fin kjole og en fantastisk flot rød Max Mara jakke for i alt 280 kr., dertil kommer nogle fine ting som jeg fik foræret.

Der blev paraderet rundt, både påklædt og i undertøj og der blev grinet og fjollet rigtig meget. Jeg havde bagt forskellige cupcakes og der var kaffe og te og guf. Kort sagt, we had a ball og det kan klart anbefales at prøve det. For næsten ingen penge får du noget "nyt" og dejligt og andre kan få glæde af dine fejlkøb. Det kaldes vist en win-win situation :o)

Mit første maleri "Guldfugle"

Det er hverken originalt hvad motiv eller teknik angår, men jeg er faktisk alligevel lidt stolt over endelig at have fået taget hul på mine farver og pensler.

Jeg havde egentlig planlagt at påbegynde endnu et lærred i dag, men jeg var til middag hos gode venner i aftes og AV for dælen hvor har jeg dog haft ondt i skallen. Derfor var det eneste jeg kunne mande mig op til at foretage mig i dag, at vaske et par maskiner - lets face it - det er jo maskinen som gør arbejdet, så her fik jeg ikke for meget sved på panden, og så kunne jeg lige klare at skrive dette indlæg og lægge billedet på.

Ikke flere glemte fødselsdage

Jeg er god til at huske rigtig mange ting, men fødselsdage er ikke en af dem. Jeg er notorisk for at glemme fødselsdage og jeg bliver overvældet af uhyggelig dårlig samvittighed hver gang det sker. Min familie og mine venner husker stort set altid min fødselsdag og jeg føler mig som et frygteligt menneske hver gang jeg har overset en.

Derfor blev jeg temmelig begejstret da jeg faldt over en lille fødselsdagshusker på nettet. Den er indrettet så viseligt at den sender email-reminders alt efter dine ønsker. Du kan vælge fire slags remindere, du kan vælge alle fire eller en kombination, alt efter hvad du tror, vil virke for dig.

Jeg har valgt at blive remindet en uge før, og dagen før, så kan jeg både nå at købe gave og jeg kan nå at sende et fødselsdagskort med almindelig snail-mail. Det er trods den teknologiske udvikling, stadig sjovere at modtage et håndgribeligt fødselsdagskort, selvom et eCard også er en udmærket løsning.

Det kan virke som en lille og måske ubetydelig ting, sammenlignet med så meget andet, men at huske sine venners fødselsdag, særligt hvis man bliver remindet, er ikke det store besvær og hvem vil ikke gerne gøre en forskel og glæde familie og venner. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste fremover og hvis du tror den kan hjælpe dig, kan du finde den lige her: http://www.remime.com/en/default.aspx

Rigtig god fornøjelse :o)

Fredags-zombie

Jeg sidder solidt placeret i min sofa. Det er fredag og jeg er mast efter en travl uge på mit nye job.

I eftermiddags, da jeg var ved at pakke sammen og smutte hjem, havde jeg alle mulige planer for hvordan jeg skulle tilbringe denne aften. Der var forberedelser til et maleri jeg gerne vil forsøge mig med, der var nye sløjfer som skulle sys på min brune rusikndssko, der var emails som skulle skrives og pludselig finder jeg mig selv i en zombie-agtig tilstand, "couch potato" siger man vist "over there" og det er præcis hvad jeg er.

Men helt ærligt, jeg burde nok ophøre med at have dårlig samvittighed, herregud hustanden består jo kun af mig og hvem skal brokke sig over min inaktivitet, andre end mig selv vel at mærke, i morgen når tingene ikke er blevet gjort.

Hvad kan jeg sige....? Åhhh jo: hul i det! Nu går jeg ud og skænker mig et dejligt stort glas kølig Chardonnay, læner mig endnu mere tilbage i sofaen og ser en film. Ahhhh hvor herligt og faktisk velfortjent :o)

Tilbage efter en laaaang juleferie

Et noget forsinket men kæmpestort godt nytår til alle. 2010 bliver helt sikkert et fantastisk år - det er i hvert fald startet rigtig godt. Det gamle år 2009, ligger nu bag os og for mit vedkommende siger jeg "good riddance", det er virkelig et år jeg  ikke ønsker at gentage.

Jeg er klar over at jeg er lidt sent på den med denne lille hilsen, men jeg har holdt en lang juleferie fra blogskrivningen. D. 27. december drog jeg til Norge sammen med en flok skønne venner og deres børn for at stå på ski og holde nytår.

D. 4. januar startede jeg nyt job. Jeg har simpelthen fået ønskejobbet og er fuldkommen "over the moon" og nærmest euforisk af glæde. Jeg har masser af erfaring i branchen, men faktum er desværre, at der går noget tid før man føler at man rigtig er sin løn værd. Der er mange systemer og virksomhedskulturelle ting at sætte sig ind i. Så siden d. 4. januar har min daglige rutine mere eller mindre været at stå op og gå på arbejde, gå hjem, spise, crashe lidt på sofaen og så på hovedet i seng. Nogle enkelte dage har jeg også lige handlet på vej hjem, det går jo ikke at løbe tør for toiletpapir og rugbrød.