lørdag den 30. januar 2010

Ikke flere glemte fødselsdage

Jeg er god til at huske rigtig mange ting, men fødselsdage er ikke en af dem. Jeg er notorisk for at glemme fødselsdage og jeg bliver overvældet af uhyggelig dårlig samvittighed hver gang det sker. Min familie og mine venner husker stort set altid min fødselsdag og jeg føler mig som et frygteligt menneske hver gang jeg har overset en.

Derfor blev jeg temmelig begejstret da jeg faldt over en lille fødselsdagshusker på nettet. Den er indrettet så viseligt at den sender email-reminders alt efter dine ønsker. Du kan vælge fire slags remindere, du kan vælge alle fire eller en kombination, alt efter hvad du tror, vil virke for dig.

Jeg har valgt at blive remindet en uge før, og dagen før, så kan jeg både nå at købe gave og jeg kan nå at sende et fødselsdagskort med almindelig snail-mail. Det er trods den teknologiske udvikling, stadig sjovere at modtage et håndgribeligt fødselsdagskort, selvom et eCard også er en udmærket løsning.

Det kan virke som en lille og måske ubetydelig ting, sammenlignet med så meget andet, men at huske sine venners fødselsdag, særligt hvis man bliver remindet, er ikke det store besvær og hvem vil ikke gerne gøre en forskel og glæde familie og venner. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste fremover og hvis du tror den kan hjælpe dig, kan du finde den lige her: http://www.remime.com/en/default.aspx

Rigtig god fornøjelse :o)

0 kommentarer:

 
Lavendelhuset - Templates Novo Blogger